Forfatterarkiv: nikoline

Storytelling & Service Recovery

Der er stor sammenhænge mellem kundeoplevelser, kundernes fortælling om deres oplevelse og servicegendannelse Service Recovery`. Når en kunde har en dårlig oplevelse af virksomheden, købet eller den service du tilbyder, går der ikke mere end 5-7 minutter og denne oplevelse bliver til en fortælling og historie om den dårlige oplevelse x 10 fortalt til mindst 2 personer i netværket. Dette betyder at fortællingen om denne kundens oplevelse på cirka 5 minutter kan sprede sig online og fra mund til mund, uden at man kan styre fortællingen, som hurtigt kan blive endnu værre.

Derfor er det essentielt for virksomheden at få erstattet den dårlige fortælling med en overraskende positiv vending således at virksomheden f.eks giver et gratis produkt, en gratis service eller andet fra godteposen, således at kunden ændrer fortællingen på kundeoplevelsen.

Gode artikler om service recovery:

”Service Recovery” | Service Design Institute

Best Service Recovery Strategies in 2022 | Service Recovery Strategies (surveysparrow.com)

6 Service Recovery Strategies for Better Customer Loyalty

  • Apologize to the customer.
  • Take ownership of the problem.
  • Get to the root of the issue.
  • Solve the problem.
  • Offer something extra.
  • Follow up with the customer.

Udgivet 11. september 2022 af nikoline

Ensomhedsmuseet

C:NTACT som er en selvstændig fond der arbejder med historiefortælling på flere forskellige metoder, har udarbejdet et slags digitalstorytellings univers/museum omkring emnet ´Ensomhed`. Her har unge med ensomhed delt deres historier igennem video, billeder, digte, og grafik. Det er et digital museum hvor man kan høre dybe unikke historier om ensomhed, det at være alene men også om håb og fællesskab.

Ensomhedens Museum er et projekt skabt i forbindelse med teaterforestillingen ‘EN SOM DIG – FORTÆLLINGER OM ENSOMHED & ISOLATION‘. Begge projekter behandler tematikken ensomhed og er skabt af personlige fortællinger og bidrag fra forskellige mennesker rundt omkring i Danmark.
Værkerne er indsamlet via et open call over 2 måneder, samt uddrag fra de medvirkendes monologer i ‘EN SOM DIG’ udviklet med C:NTACTs metode om personlig historiefortælling. Både museet og kataloget er derfor et udvalg ud af de mange henvendelser med udsagn og udtryk om ensomhed.

Udgivet 21. april 2022 af nikoline

COVID Historier

I disse tider er det svært at være selvstændig når mange kultur og event institutioner er lukket ned. ALT er lukket ned og det giver både mulighed for at få ro på og tænke over nye koncepter, forretningsmodeller eller kundegrupper…men trods alt er lukket ned kan vi ikke lukke folks historier ned – de digitale historier lever nu som aldrig før og det er nu at vi kan se vigtigheden i at bevare, producere og dele historier online.

Vi er i en situation hvor historier kan hjælpe os ud af ensomheden, smerten, frygten, og sygdommen – jo flere historier der bliver delt desto mere helbredelse skaber vi.

Vi har tid til at lytte nu – stoppe op og lytte til andres historier og vores egne.

COVID Historier er blevet skabt på Storycenters hjemmeside https://www.storycenter.org/covid-stories

Udgivet 4. januar 2021 af nikoline

Nye datoer 2020

Vi har workshop løbende og her er datoer for efteråret 2020

September

3 dages workshop: d.28,29,30 september

Oktober

3 dages workshop: 12,13,14 oktober

Facilitator kursus: 12-16 oktober

November:

3 dages workshop: 23,24,25 november

Udgivet 2. juli 2020 af nikoline

Video Made Easy by Louise

Video Made Easy er et nyt koncept hvor videoproducer Louise Lechre Jørgensen deler ud af sine mange års erfaring i videoproduktion, videodesign, digital storytelling og storytelling. Louise har også sin egen virksomhed der hedder StoryWork.

I guiden er der f.eks 5 trin i processen med at producere en videoreportage.

Trin 1: Præsenter dig selv: Hvem er du og hvor er du?
Trin 2: Forklar hvad der sker?: Hvad sker der lige nu, & hvad er baggrunden derfor
Trin 3: Lav det til virkelighed: beskriv lyde, dufte, farver – alle sanser
Trin 4: Hvad føler du?: Gør det personligt!
Trin 5: Hvad er dine forhåbninger? – hvilke ændringer drømmer du om?

Tak til Louise for inspirationen.

Udgivet 11. juni 2020 af nikoline

Ny Digital Storytelling bog

Joe Lambert fra Storycenter i San Francisco, som også er grundlæggeren af Digital Storytelling har skrevet en ny bog, Digital Storytelling: Story Work For Urgent Times. Bogen er hans 6 udgave, og i denne sjette udgave af StoryCenters populære guide til digital historiefortælling er der inspirerende historiefortællere der fortæller om de færdigheder og værktøjer, de har brugt for til at skabe autentiske digitale historier.

Ved hjælp af Seven Steps tilgangen hjælper Lambert og hans kollega Dr. Brooke Hessler historiefortællere med at identificere grundlæggende elementer i dynamisk digital historiefortælling. Fra at forme og identificere sig med en personlig historie, til at se, samle og dele den.

Læserne vil også finde nye cases fra de globale anvendelser af digital historiefortælling inden for uddannelse og andre områder, samt yderligere oplysninger om ophavsret, etik og distribution. Bogen er fyldt med ressourcer om tidligere og nuværende projekter på græsrods- og institutionel niveau, herunder kapitler specifikt til studerende og undervisere, diskussioner om tilgange til de nyeste mobile applikationer og medieproduktionsprocesser.

Bogen indeholder en opdateret introduktion, et ny forord af den akademiske Jane Van Galen, samtale med mediepædagogen Sonia Chaidez og en rundbordssamling med StoryCenters programmedarbejdere.

Vi har lige bestilt den hjem til Digital Storylab og glæder os til at læse den og komme med flere tips og guides fra bogen her på bloggen.

Udgivet 13. februar 2020 af nikoline

Gensyn med netværket

I sidste uge kom vi hjem fra Zakynthos i Grækenland, hvor vi har holdt en præsentation af Stories From The North. Mange fra digital storytelling  netværket var tilstede og vi fik hørt og set en masse nye historier fra flere forskellige projekter i USA og Europa.

Vi har lavet en kort video om vores præsentation og du kan nederst på siden downloade selve powerpointen vi præsenterede i workshoppen som Pip Hardy og Tony Summer fra Patient Voices faciliterede.

International Conference Stories From The North from Digital Storylab on Vimeo.

Oplæg DS konference Grækenland sept18

Udgivet 3. oktober 2018 af nikoline

International Digital Storytelling i Grækenland

Igen i år deltager vi på den internationale digitale storytelling konference i Grækenland DST2018.

Overskriften på konferencen er:
´Current Trends in Digital Storytelling: Research & Practices´.  Vi glæder os til at holde et oplæg om vores nuværende project: Stories From The North, og vi satser på at anvende konferencen til at markedsføre projektet til de mange internationale deltagere.

https://dst.ntlab.gr/2018

 

Udgivet 11. juli 2018 af nikoline

Digital Storytelling med langtidseffekt

Sidste sommer var Digital Storylab en del af et projekt i samarbejde med Vesterbros Billedskole, Vesterbro områdefornyelse og Metrohegnet. Tre 8.klasser fra Vesterbroskolerne Tove Ditlevsens Skole, Oehlenschlægersgades Skole, Vesterbro Ny Skole og Engskolen skulle skabe digitale fortællinger med udgangpunkt i deres drømme, ønsker og hverdag på Vesterbro.

Det hele kulminerede med opsættelse af billeder fra filmen, inklusiv en QR kode på Metrohegnet på Enghave Plads i juni 2014.

Billeder fra metrohegnet på Enghave Plads Digitale historier på Vesterbro

Andre steder i byen bliver kunsten på metrohegnet jævnligt skiftet ud, muligvis pga. grafitti og andre ting der ødelægger den. Forleden dag kom jeg forbi hegnet, og alle billederne hang der stadigvæk, der var grafitti ved siden af og ovenover, men de unges hårde arbejde hang stadig uberørt, klar til at inspirere næste forbipasserende med en smartphone. Det kan man kalde storytelling med langtidseffekt.

Vesterbros graffiti af sie, oskar og lucas from BIlledskolen I Tvillingehallen on Vimeo.

Udgivet 8. maj 2015 af nikoline

Happy #GirlsinICT Day!

I går var jeg til GirlsinICT Day. I DK var det et arrangement på Børsen stablet på benene af Coding Pirates og Microsoft. Girls in ICT er world wide og jeg er vild med initiativet, og vil da for alt i verden gerne gøre en indsats for at få flere kvinder ind i feltet. Især da jeg selv er en af de skæve profiler, forstået på den måde at jeg ikke er den hardcore koder, men heller ikke den med de bløde it-kompetencer, men har ligesom lagt mig midt imellem med at arbejde med IT i forandringsprocesser og teknisk formidling kombineret med digital storytelling. Hvilket der også blev fremhævet i går, at det at arbejde med IT foregår i dag på mange planer i en virksomhed, hvilket unge kvinder måske skal blive mere bevidst om.

Jeg sad i går og tænkte i lange baner om hvis der nu var nogle piger der havde spørgsmål til én, og om hvordan jeg kunne være den gode inspirator, og hvad jeg så ville fremhæve. Hvad er min rejse og min historie; – En folkeskolelærer der ikke kunne finde sin hylde og syntes der var for lidt hands on med teknik i uddannelsen, især efter at havde arbejdet i feltet med autister og it baseret læringsspil og måtte derfor tage en overbygning på IT Universitet. Jeg er fra den generation der ikke har oplevet at teknik gik hånd i hånd med læring i min folkeskole, og en pc kom først ind i mit barndomshjem da jeg gik i niende klasse og havde ikke noget større formål. Jeg valgte først som voksen IT tilgangen til, fordi det var anderledes fra alt det jeg oplevede fra mine vante omgivelser, men kunne se at det havde en unikt effekt på min egen og andres læring af ting, i det jeg lærte begrebet IT didaktisk design at kende. Det kan i manges øre lyde som en lettere kedelig rejse, men har ikke den feeling good historie omkring at være vokset op med en hemmelig robotklub i et kælderlokale der kunne være vendepunktet i mit liv.

Hverdagens forbilleder

Som det tit bliver nævnt i sådanne sammenhænge som i går, -‘hvem er vores rollemodeller’. Jeg syntes at det er vigtigt at have rollemodeller. Men når jeg tænker over det, er det ikke rollemodeller som Ada Lovelace, men mere kvindelige hverdagsforbilleder, som jeg begejstres og motiveres af i mine netværk online. Jeg er vild med fx Geek Girl netværket og jeg kan ikke lige sige hvad det er, men det empower mig selv til at rykke mine egne tekniske grænser, når man sidder alene en hverdagsaften og prøver at lære at kode, kombineret med lysten til at ville lære andre kommende generationer til at lære at kode eller give forståelse for, at der er mere teknik bag det lille ikon på ens smartphone. Så jeg vil da for alt i verden gerne være nogle unge pigers hverdagsforbillede i IT branchen, hvilket jeg kan starte med som digital facilitator og Coding Pirat, så er der jo lagt nogle små digitale ringe i vandet.

Så mit lille opråb er: Troubleshoote dit liv med it, tør stå ved at man arbejder i et loop af trial and error.

For det handler ikke kun at sidde foran en skærm og kode. Det handler om at blive dannet som menneske der kan kombinere IT med kompetencer som kommunikation, designforståelse og forretningsforståelse. Men hvad så skal unge kvinder så finde en iboende IT-kraft i sig selv der kan give fremdrift i ens karrierer. Nej den holder nok ikke men det handler om at få lagt nogle kim til et teknisk mindset allerede fra barnsben af.

Så Danmark få et Computing curriculum nu, det vil klart være til fordel for de unge piger i folkeskolen, for som jeg hørte det i går så vil de unge gerne have et IT fag, hvor der både kodes og arbejdes med teknik i alle dens facetter.

Se mere om Girls in ICT her http://girlsinict.org/

Mia Meldgaard

Udgivet 24. april 2015 af nikoline

Storytelling i Japan – Photo Karuta

I sidste uge havde Digital Storylab besøg fra Japan, hvor professor Akiko OGAWADigital Storytelling Japan, delte sine erfaringer med digital storytelling fra afholdelsen af japanske workhops.

I hendes undersøgelser; “Designing Digital Storytelling Workshops for vulnerable people; A collaborative Story-Weaving Model for the ´Pre-story Space´ (PDF)  anvender hun nye metoder til at supplere digital storytelling (Berkeley modellen), og har udfordret præmissen om at: ´
Everyone has a story to tell´.

I Japan er kulturen omkring storytelling en lidt anden, da de ikke på samme måde er vandt til at fortælle om deres personlige liv. Som hun siger, er de opvokset med ordsproget;
´Speech is silver – Silence is gold´, og derfor har det været vigtigt, at sætte fokus på fortælle processen – Hvordan finder man den gode historie, hvis ikke folk ved de har en?

The Pre-Story Space – er en væsentlig del af, hvordan vi skaber den gode historie. I denne del skaber vi idéerne og kreativiteten får lov til at blomstre igennem en række forskellige fortælle øvelser. The Pre- Story Space refererer til et rum, hvor kun små fragmenter af idéer, oplevelser eller ufortalte hændelser  – Story Seeds  – Vi sår de små frø, der skal blive til den store historie.

I Akiko Ogawas arbejde med digital storytelling, har de valgt at bidrage med nogle nye metoder til fortælledelen:

1. Story Seeds – Igennem dialog og spil, får deltagerne mulighed for at fortælle frit fra hjertet i stedet for at gå i gang med manuskriptet med det samme (som man gør i den traditionelle fase). Ved at anvende et række fotos, vælger deltageren et foto, som de skal dele med en anden deltager. Sammen skal de linke historier sammen ved hjælpe af deres to fotos. Ved hjælp af post-it, som de skal sætte på de to fotos, får de mulighed for at udvikle tanker, idéer og struktur for en eller flere fortællinger. Skærmbillede 2015-04-03 kl. 17.17.09

2. Interview Time – Hver deltager får et lille kort, hvor der står et enkelt tema f.eks; ´Smerte´, ´Min bedste oplevelse i livet´,  ´Irritation´. Disse kort kan anvendes af facilitatoren til at spørge ind til fortællinger der måske er gemt eller glemt.

3. Photo Karuta  – I Japan stammer ´Karuta´ fra i gamle dage, hvor det var et traditionelt  kortspil, med en kombination af billedkort samt et digt på et kort, som man satte sammen. Skærmbillede 2015-04-03 kl. 17.17.24I workshoppen tager deltagerne ud i ´marken´ og tager billeder med et engangskamera og skriver små anekdoter eller citater til billederne, for på denne måde at skabe ´Story Sprouts´ – Fortælle spirer.

Japansk StorytellingAkiko ønsker at samle informationer og viden fra Europa igennem det Internationale netværk for Digital Storytelling, og hendes besøg hos Digital Storylab fik en ny idé til at blomstre, hvilket er at lave en dansk/japansk workshop fra Universiteterne og med video konferencer.

 

 

Udgivet 5. april 2015 af nikoline

Storytelling anvendt i forandringsprocesser

Digital Storylab har kontorer på Aalborg Universitet i København og samarbejder med forskere og studerende. Tre af de studerende; Kristian Garp, Sandra Nielsen og Peter Frandsen, som kommer fra linjen IT, Læring og Design har udarbejdet en analyse og forslag til:
Hvordan Digital Storytelling metoden kan anvendes som metode i virksomheder.

Resultaterne af projektet er et løsningsforslag til hvordan metoden Digital Storytelling kan udvikles og anvendes til kompetenceudvikling i virksomheder, og hvilke kulturelle elementer der skal tilgodeses for at kunne anvende metoden i et globalt perspektiv.
I undersøgelsen har der været inddraget 3 andre virksomheder; Volvo, Telia og Energimidt, som har givet deres input til resultaterne. Kort fortalt drejer det sig om for virksomhederne at videndele ved hjælp af storytelling samt anvende metoden som et medarbejderværktøj til at italesætte udfordringer eller succesoplevelser som sker igennem de forandringsprocesser samt organisationsændringer, virksomheden fordrer.

I deres rapport sætter de rammen for undersøgelsen i denne indledning;
Samfundets kompleksitet har i de seneste mange år været stigende, blandt andet grundet den stadigt eskalerende globalisering. I forhold til den organisatoriske strukturering af virksomheder, bliver de nationale landegrænser stadig mere slørede. Globaliseringen har nemlig bidraget til, at mange firmaer i dag enten har samarbejder med, eller rent organisatorisk strækker sig ud over flere forskellige lande. Dette er blandt andet med til at stille større krav til samarbejdskulturen i virksomheder, både inden for de danske grænser og i en globaliseret kontekst. I den henseende findes der mange forskellige typer af kompetenceudviklings -aktiviteter, og en del af disse tager form af workshops.”

Storytelling Model - Joe Lambert - 7 Stages Storytelling kan anvendes på mange områder, og det er vigtigt for virksomheder først at få defineret hvilke historier, de ønsker og hvad de ønsker at anvende disse medarbejderhistorier til.

For at kunne anvende fortællinger i f.eks forandringsprocesser, er det væsentligt at skelne mellem fortællingernes værdi. Ifølge Lambert eksisterer der flere forskellige typer fortællinger, i form at me-, my-, our-, their- og no-stories.

Forskellen på de forskellige typer er graden af personligt indhold, som er mest fremtrædende i me story og ikke eksisterende i no story. Lambert påpeger, at selvrefleksionen er størst ved me story, og at man derfor bør søge denne type fortælling frem for de andre (ibid., s. 43-46).

Undersøgelsen, som de studerende har udarbejdet peger på, at de 3 firmaer ikke ønsker at lave me og my stories da der kan opstå problematiske aspekter i forbindelse med de videoer der bliver fremstillet og firmaets generelle visioner. Firmaerne ønsker our stories. Det vil sige at ud fra den individuelle medarbejder og hans/hendes historie dannes der i en netværksbaseret process i workshoppen en ´Our Story´som udgør både medarbejdernes historier designet med virksomhedens corporate storytelling.

De 3 studerende har i deres rapport udviklet et model, som kan anvendes i virksomheder som ønsker at anvende digital storytelling i deres interne involvering og teambuilding med medarbejdere, samt til et ledelses-og forandringsværktøj.

Virksomhedsløsning

Kontakt os for at få mere information om modellen samt hvorledes virksomheden kan anvende digital storytelling metoden.

Udgivet 17. marts 2015 af nikoline

Medborgerskab i Valby

“Vores Valby – Din Fortælling”
I Valby er der mange historier om steder, bygninger, mennesker, minder og kultur og meget meget mere – Det er borgerne og dem som arbejder i Valby, der kan fortælle disse historier – de autentiske historier som er vigtige at bevare og lytte til.Valby Fortællinger

I lørdags i Spinderiet, kunne borgere komme forbi og dele en historie enten foran videokameraet, via en stemmeoptager eller skrive et postkort til Valby. Både børn, unge, voksne og ældre kom forbi, og satte et hjerte på deres yndlingssted på kortet over Valby, og deltog i en god dialog med hinanden.

Alle der byttede en historie fik samtidig en kage, som var sponsoreret af Kvickly i Spinderiet. Digital Storytelling dagen er sponsoreret af Spinderiet.

Udgivet 13. juli 2014 af nikoline

Right to Movement

Hvert skridt danner en kvindes historie

Når en palæstinensisk kvinde løber maraton, skriver hun historie.

I dette års Palæstina Maraton gav Digital StoryLab sit besyv med, da labet bidrog til, at fem løbere kunne fortælle deres historie om, hvad det betyder for dem at løbe på Vestbredden ­ både som mand og kvinde.

På trods af israelske checkpoints og stærke konservative kræfter på Vestbredden fandt Palæstina Maraton sted i april for andet år i træk. Og for andet år i træk var der tæt på 40 procent kvindelige løbere.


Se alle film her

Løbet, som bliver organiseret af den danske organisation Right to Movement, giver med sine forskellige distancer mulighed for bred deltagelse, og på to år er løbebevægelsen på Vestbredden gradvist vokset til et helårs løbefællesskab med løbegrupper på tværs af de palæstinensiske selvstyrerområder.

Digital StoryLab, som arbejder til daglig med en deltager­orienteret formidlingsmetode kaldet ”digital storytelling”, producerede i forbindelse med årets maraton fem kortfilm med støtte fra
den danske organisation, KVINFO. De fem film stiller skarpt på den personlige historie forbundet med at deltage i løbet ved at fem kvinder og en mand i hver deres film deler deres løbe­historie og syn på kvinders bevægelsesfrihed på Vestbredden.

Oplev førsteårsløberen Leena Elias fortælle om, hvordan hun overrasket så de mange tørklædeklædte kvinder deltage i maratonet, og de to unge piger, Nadine Abu­Rmeileh og Ruba
Zughayar, hvis begejstring og motivation for løbet ikke er til at tage fejl af. De unge kvinder fortæller både med begejstring og beslutsomhed. Det er nemlig ofte en udfordring for dem at
løbe på gaden, da religiøse og patriarkalske normer præger deres samfund og betyder, at det
ikke er hverdagskost at se en kvinde i løbetights og med løst hår løbe afsted.

Signalværdien af løbet betyder også meget for de fem løbere i filmene. Hostelejeren Daniel Aqleh fortæller, hvordan han sidste år deltog i løbet blot for at sende et signal til omverden om,
hvor stærkt begrænset palæstinensernes bevægelsesfrihed er. Løbe­entusiasterne, Rawan og
Dana Bannoura, brænder også for at styrke palæstinensernes bevægelsesfrihed og ser løbet som en mulighed for dette. De har blandt andet af denne årsag engageret sig i det frivillige arbejde forbundet med organiseringen af maratonet.

Som stemmerne i de fem film fortæller, er spørgsmålet om kvindens trivsel ved at færdes i det
offentlige rum på lige fod med manden blevet et spørgsmål, som den palæstinensiske befolkning nu må forholde sig til. Den store interesse for løbefællesskaberne, løbet og den bemærkelsesværdige store procentdel af kvindelige deltagere, tyder på at løbet bidrager til en
større accept af kvinden som løber i det offentlige rum på lige fod med manden.

På den måde prikker løbebevægelsen ikke bare til store politiske spørgsmål om palæstinensisk bevægelsesfrihed, men også til de rigide normer på Vestbredden, som begrænser
palæstinensiske kvinders og pigers deltagelse i det offentlige rum.

Se alle filmene

Skrevet af Anne Herholdt

Udgivet 19. maj 2014 af nikoline

Digital Storylab kan med stor glæde sige velkommen til en ny energisk dokumentarist og historiefortæller, Mira Kellerman, som skal være i praktik hen over sommeren.

Mira Kellermann er uddannet journalist og har arbejdet med dokumentar og historiefortælling i både radio- og filmregi.

Mira - Radiodokumentarist

Mira Kellerman har før arbejdet med radiodokumentar hos DR: Hjernevasket og
Kvinde kend din krop

I Digital Storylab skal Mira være med som assistent på vores workshops og hjælpe os med at producere dokumentarvideoer om digital storytelling.

For et halvt år siden så Mira en produktion fra vores samarbejdspartner Storywork, som gjorde hende både rørt og nysgerrig, og siden da har hun haft lyst til at lære metoden digital storytelling at kende.

Se den digitale historie her som inspirerede Mira:

Konference i Helsinki

Internationalt samarbejde om workshops for ældre.
Vi er netop kommet hjem fra fem indholdsrige konferencedage i Finland, hvor vi har mødtes med vores samarbejdspartnere i Eu-projektet “Silverstories”.

Over det næste år vil vi til sammen afholde 40 workshops for ældre og handikappede, som skal lære at producere deres egne videofortællinger.

Workshops’ne vil være finansieret af EU, og vores kollegaer i Slovenien, som allerede har afholdt de første workshops, beretter om meget tilfredse kursister, der bl.a. oplever helt nye muligheder for at kommunikere deres erfaringer og livsfortællinger til deres børn og børnebørn.
Konference Silverstories
Konferencen har givet os inspiration til de workshops, vi kommer til at afholde i den nærmeste fremtid, og vi glæder os til arbejdet med, at introducere ældre og handikappede til, at IT også kan bruges til at fortælle spændende og betydningsfulde historier fra deres liv.
IMG_7079

Udgivet 6. marts 2014 af nikoline

Ny hjemmeside

Vi er igang med en større strategi -og udviklingsproces, og i denne proces vil websitet blive redesignet samt få en ny informationsarkitektur, som gør det lettere at finde informationer om vores ydelser såsom workshops, foredrag, konferencer, 

Der kan være nogle ustabile perioder her på websitet i den næste uge, men I er velkommen til at kontakte os på mail: info@genau.dk/digitalstorylab eller besøg vores facebook side.

Webbureaet Genau er de dygtige designere bag det nye site, og vi glæder os meget til at præsentere den nye hjemmeside her i december.

Udgivet 27. november 2013 af nikoline

Workshop på Færøerne

I starten af november tager Digital Storylab til Færøerne, for at holde 6 workshops i digital storytelling.
Det er Norðurlandahúsið í Føroyum, (Nordens Hus) der har arrangeret vores besøg,og betalt for de 6 workshops med børn og unge på Færøerne.

Projektet har til mål at tilbyde nye kreative metoder til inddragelse i undervisningen i folkeskolerne, og skabe nogle 1 dages workshop med fokus på de unges egne reflektioner omkring deres yndlingssteder på Færøerne.

Vi vil løbende twitte om historier, oplevelser og indtryk fra Færøerne. Hold øje med os på @digitalstorylab

Udgivet 10. oktober 2013 af nikoline