Artikel – MUNDTLIGE BERETNINGER SOM DIGITAL STORYTELLING

Digital Storylab har skrevet en artikel til fagbladet DANSK for Dansk Lærerforeningen.
Artiklen handler om hvilken værdi den mundtlige fortælling spiller i Digital Storytelling og som redskab til at skabe den autentiske personlige historie. Artiklen giver redskaber til hvordan man kan bruge det i undervisningen.

Uddrag fra artiklen
Det er den personlige historie, der sætter rammen for resten af den digitale produktion. Det femte step Hearing Your Story (The Power of Your Voice)  er således et vigtigt step i digital storytelling og skaber unikhed og personlig værdi.

Writing with real voice has the power to make you pay

attention and understand – the words go deep
(Elbow, 1981, 299).

Effekten af stemmen bliver endnu mere markant i digital storytelling, da fortælleren er i stand til at inkludere sin egen fysiske stemme. Tilstedeværelsen af fortællerens fysiske
stemme afslører, hvem vi virkelig er, fremmer empati, medfølelse og forståelse for sig selv og andre. Joe Lambert siger blandt andet om stemmen:

Vores stemme er en stor gave.
De af os, der er i stand til at tale højt, er heldige og skal elske vores stemmer, fordi de fortæller alle så meget om, hvem vi er, både hvor stærke og hvor skrøbelige vi kan være.

Den mundtlige beretning fanger også essensen af fortælleren, deres unikke karakter, og deres forbindelse til den levede erfaring. I en digital historie er manuskriptet kort og ligetil – det kan være i digtform, som en rap, det kan følge den traditionelle berettermodel eller anvende dialogbaserede sætninger – det vigtigste er, at deltagerne tager udgangspunkt i noget personligt og beskriver det med egne ord, da det på denne måde skaber en ægthed, som er mere interessant og levende for lytteren.

Artikel om Digital Storytelling af Nikoline Lohmann

Læs mere om hvordan du kan bruge metoden i danskundervisningen i artiklen (PDF)

Udgivet 20. marts 2017 af Storylab