Digital Storytelling har haft en stigende popularitet internationalt i formelle samt uformelle undervisningsmiljøer som en del af den nuværende tendens til at integrere teknologi i pædagogiske praksis og inddrage eleven på en nærværende, demokratiserende og kompetenceudviklende form. (Yuksel 2011). 

Historiefortælling er en sociokulturel praksis , der hjælper med at forme et samfunds værdier og overbevisninger, og når børn og unge fortæller deres historier giver det dem mulighed for at forhandle og genforhandle deres identitet samt lære om digital dannelse.

En bred vifte af dokumentation produceres og anvendes i den kreative
process. Dette giver mange fordele for børn og unges læringsfællesskaber og praksis:

• Digital Storytelling kan fremhæve de særlige kendetegn ved barnets læring og strategier
  og gør subjektive og intersubjektive processer til en fælles erfaringsbank.
• Metoden giver mulighed for fortolkning, kreativ refleksion og evaluering i tid og rum, og disse kompetencer er en integreret del af den pædagogik børnehaver, indskolingen og udskolingen bygger på.
• Dokumentationen opbevares i digitalt og bliver en del af fremtidens lærings-og historiske arkiv.
• Anvendelse af Digital Storytelling i børnehaven og indskoldningen bør støtte barnets udvikling.
• Brug af digital redskaber stimulerer kreativitet, beriger børns indtryk og giver dem større mulighed for at udtrykke sig, stimulerer hukommelse, sprog og koncentration.
• Empowerment af børn og unge med særlige behov.
• Lærere og børn vil forholde sig til DST som producenter både i forhold til vores kreative og sproglige fokus, men også i et demokratisk og social bevidst perspektiv.