Hvordan foregår en workshop i digital storytelling? Jeg er taget til Californien for at blive en certificeret træner i disse workshops. I de næste dage vil jeg blogge om mine oplevelser.
Det er første dag, hvor vi træner storytellerne. De personer, som har været med på en 3-dages workshop om digital storytelling kender den energi, der eksisterer omkring det at fortælle en historie fra en personlig vinkel. Men når man er med som træner, er energi-niveauet helt deroppe, hvor man ikke ved om man kan holde til det.
Jeg sidder i Center for Digital Storytelling sammen med 6 andre trainees. Vi har skrevet os op til at lære kunsten at guide en 3-dages workshop om digital storytelling. Rummet er mørkt, lidt småt. Det er ikke det store center, som jeg forventede det at være. Der er kun 1 rum, som gør det ud for 5 ansattes kontor, workshop-lokale, køkken, hyggehjørne og træningslokale.
Men Rob, Andrea og Joe er meget rummelige og vidende. Vi begynder workshoppen mandag morgen kl. 9. Da vi når middag, ved jeg ikke om det er al informationen på engelsk, den intimative stemining eller mit jetlag, som får mig til at ønske, at jeg kunne gøre som Marshall. Falde i søvn. Vågne med sæt og sige noget vanvittigt klogt.
Vi bliver fyldt op med viden omkring, hvordan en workshop skal køres. Ground rules, facilitating story circles, De 7 elementer… ordene snorrer i mit hoved, da jeg kl. 17.30 vinker farvel til mine med-trainees. Jeg skal skynde mig hjem og læse på Point of View, som jeg skal undervise allerede onsdag, når storytellerne kommer.
Og nu sidder jeg her. Det er onsdag. En time igen og så er første workshop dag for storytellerne færdig. Det er jeg også. Altså færdig.