Digital Storylab har været på Silver Stories konference i Portugal med 6 øvrige EU lande, hvor fokus på konferencens oplæg var sundhed, patientinddragelse samt ældre og IT. Birgitte Henningsen fra Aalborg Universitet, har her opsummeret de forskellige talere undervejs på den 2 dages konference i Leiria, Portugal.

Første oplæg på konferencen er af Sandra Ribeiro, som læser phd i Digital Storytelling med fokus på studerendes identitet indenfor højere uddannelse og DS. Hun fortæller om DS på højere uddannelse (Universiteter), og beretter om en historie der omhandler en af sine studerende ‘Vera’ som laver en DS-fortælling om hendes sygdom. Sandra fortæller, da hun viser denne til undervisere, forandrer det deres opfattelse af Vera, som de før syntes var konfliktsøgende og opmærksomhedssøgende – efter fortællingen oplever de hende helt anderledes, og ‘forstår’ hendes adfærd og kan rumme den. Målet med at fortælle denne historie om Vera er, at hun har oplevet Digital Storytelling som en metode til transformation. DS kan ikke bare transformere ‘skaberen’ bag fortællingen, men også ‘tilskueren’  (i dette tilfælde underviserne).

Sandra mener, at der er en stor udfordring indenfor ‘higher education’, at indføre DS, idet kulturen indenfor universitet (både blandt studerende og underviserne) er, at DS og fortællinger i det hele taget (med følelser og personligt perspektiv) anses som useriøst, barnligt, u-videnskabeligt, uformelt, og hører ikke til på en universitetsuddannelse.
Hun nævner blandt andet teoretikere såsom Vygotsky, som pointerer at følelser og læring har stor sammenhæng og følelser, derfor kæmper hun for at integrere metoden som et refleksionsværktøj.
“DS kan skabe emotioner og personligt perspektiv og lære hvad der sker i os selv samt i verdenen omkring os via andre menneskers fortællinger.” – Sandra Ribeiro

Vores Silver Stories partner organisation i Slovenien ved navn Mitra (http://www.mitra.si/) kører projekter af forskellig art, herunder et Balkan Junctions Network (2010) som involverede Slovenien, Frankrig, Iran, Italien med flere, hvor de fokuserede på ældre og DS.

Udover dette har en virksomhed kaldet Curiosity Creative, UK som ligner Digital Storylab i organisationsstruktur udviklet et projekt kaldet;  History In Our Hands – Exploring Elders’ Life Stories With Digital Storytelling And Ceramics. De 3 folk bag er;  Alex Henry, Curiosity Creative, UK; Michele Wright (The Day Grange Centre) og Annette Poulson (Ceramicist). De fortæller, hvordan personalet omkring de ældre fik meget ud af projektet, og for visse ældre var det ‘life-changing’ – et redskab til bedre trivsel.

Andrea Capstick kommer fra University of Bradford, UK og arbejder med etnologi og ‘data’  fra personer. Han har oprindelig været i tv-produktion og har produceret en dokumentar omkring sit arbejde kaldet Digital Storytelling With People With Dementia In Long-Term Care: Place, Home And Community. Han fokuserer meget på, det etiske perspektiv i hele arbejdet med digital storytelling for ældre og fokuserer på video-etnologi indenfor sundhedsvæsnet. Han anbefaler: HONEST TRUTHS: ‘Documentary Filmmakers on Ethical Challenges in Their Work.

Han filmer og forsker på et hospice. Han har oplevet, at der Ikke er modstand fra ledelsen og patienterne når man arbejder med DS metoden, men han er overrasket over modstanden fra personalets side.

Den næste taler i panelet er; Joaquim Lopes, Escola Superior de Saúde (IPS), Portugal som har arbejdstitlen: Dealing with emotions of the elderly during storytelling. Han taler om self-narrative, self-empowerment, og differentierer mellem ´The lived experience´ som før tanken og efter tanken/refleksionen, som giver statement of´ self, relation til self´, som kan skabe forandringer i ens liv. Han beskriver hvordan mennesket kan få kontakt til emotioner vis DS, som derved kan skabe ny mening og ny forståelse på diverse essentielle områder. Han siger, at hvis der skal skabes empati mellem mennesker skal der emotioner til og dette sker først ved; ´Acces` til sig selv som kommer igennem ‘inner search’ og det kræver tid.

Fra Brasilien beretter forsker Francielle Maciel Silva, fra Universidade Federal de Santa Catarina, omkring hvordan to generationer i samme workshop deler historier fra hver deres generation. De unge hjælper og der er mulighed for en-til-en coaching. De unge hjælper de ældre, som får digitale kompetencer. Projektet hedder; Design Cinema, Health And Bioethics: A Reflection Of Everyday And Health Work Processes.

Patientinddragelse med Digital Storytelling

The Authentic Voice: Digital Stories And The Organization er titlen som Catherine Theodosius, Brighton University, har valgt for sit oplæg på konferencen. Hun taler om ‘cultivation compassion’ og ‘authentic voice’. Det vil sige at sundhedssystemet mangler ‘compassion’ blandt bl.a. sygeplejersker – måske grundet travlhed. De har brugt DS med sygeplejersker som fortæller om deres arbejde med patienter, som snart skal dø, og fokuserer på etikken omkring produktionerne. Hvem ejer fortællingerne? Fortællerne i dette projekt ønskede at forblive anonyme, så hvordan skaber man billedmateriale, når det foregår i et hospital regi, hvor man ikke må tage billeder? De løste det ved at anvende  ‘mock-up’-billeder (iscenesatte billeder) for at arbejde udenom denne problematik. Et eksempel på en digital historie, hun vælger at vise, handler hvordan en sygeplejerske får adgang til en patient som ligger i koma – og dennes livshistorie. Catherine beskriver refleksionerne omkring hvordan man kan passe på sygeplejerskerne i processen. Sygeplejersker fortæller, at de igennem arbejdet med DS gen-husker hvorfor de oprindeligt valgte at blive sygeplejersker.

Digital Storylabs store forbillede indenfor Digital Storytelling netværket er Tony Sumner og Pip Hardy, fra Pilgrim Projects/Patient Voices, som fortæller om deres bog: Cultivating Compassion https://www.saxo.com/dk/cultivating-compassion_pip-hardy_epub_9781904235323.

Deres oplæg har titlen; Helping Tomorrow’s Doctors To Become Reflective Practitioners Through Digital Storytelling, og starter med at citere Dewey;  “ We learn not from experience but from reflecting on experience”
De arbejder med DS blandt (sygeplejerske) studerende, og når de studerende bliver bedt om at reflektere – udtrykker nogle elever, at de er ‘sick off’ refleksionsprocessen, men DS har givet dem nye værktøjer til dette, som er kreative og stærke. En studerende udtrykker efter workshoppen og produktionen af sin egen fortælling, at rollerne mellem lærerne og studerende var befriende anderledes igennem DS-forløbet og at de som studerende blev anset som værende værdifulde bidragydere i læringsfællesskabet.

“We don’t teach with what we know – we teach with what we are”

Udover dette blev projektet fra Salvation Army Housing Association; http://saha.org.uk/ , som har et program der hedder; Time to change journey, for fattige i england præsenteret, og Our Day Out website.