Digital storytelling konkurrence for studerende

Selvom vi har masser af nye medieplatforme og gadgets til de unge, som de kan kommunikere med og inddrage i undervisningen, er det ikke altid let at engagere studerende og elever i folkeskolen. De unge vil vide præcis, hvad formålet er med at bruge de digitale medier til en opgave, hvilket er forståeligt nok.  De ønsker at vide,  hvad deres multimedieproduktioner skal anvendes til, og hvad visionen er for læringen og inddragelsen af de mange teknologier.
De er opsatte på at producere noget som er af kvalitet , og som de kan se en mening med at bruge deres tid på. Tiden og visionen for opgaven er en væsentlig ting som har indflydelse på, om de frivilligt går ind i projektet med energi og lyst.
NewsActions.org som er en nyhedsplatform for hele verdens studerende til at rapportere rundt fra alle lande, har nu anvendt Digital Storytelling til at engagere studerende i en verdensomspændende konkurrence.
Konkurrencen har til formål at få studerende til at producere digitale fortællinger om emnet:
Hvordan vil min fremtid se ud? ‘ 
Herunder kan studerende vælge at svare på spørgsmålet ved at fortælle en personlig historie og deres mening om en af de 3 globale temaer: ‘ køn, helbred og uddannelse’ .
I konkurrencen anvender de digital storytelling som metoden til at lade de studerende fortælle deres historier, og her har de også mange gode ideer til at få de unge til at deltage i konkurencen.
Selve visionen for de unge og grunden til, at det bliver interessant er fordi, det er en seriøs konkurrence, hvor de både kan vinde penge til at give til velgørenhed, men deres produktioner bliver også publiceret på NewsAction og vist på Pulitzer centeret.
Bliv inspireret og læs mere om digital storytelling konkurrencen her:
http://newsaction.org/contest/

Udgivet 11. marts 2013 af nikoline