Fortællinger fra civile palæstinensere

Palæstina har mediernes opmærksomhed lige nu, og vi får hver dag mange forskellige meninger, nyheder og historier fra begge sider af Israel-Palæstina konflikten. Det som sker lige nu i Palæstina er umenneskeligt, og bør stoppes. Mere end 600 mennesker, herunder næsten 100 børn er blevet slået ihjel i Gazastriben og hver aften sidder palæstinenserne, og beder til at de vil overleve endnu en nat.

Konflikten vil ikke blive løst foreløbig, men det er vigtigt at få hørt de civile, og deres meninger om konflikten. De er bange.
Fortællingerne vi fik fra de Palæstinensiske løbere i sommers, viser dog, at der er mange som kæmper, som holder modet oppe, og stadig håber på at frigøre sig fra Israel. Det er vigtigt, at høre disse stemmer fra begge sider af konflikten, at lade de civile få mulighed for at udtrykke sig, og lytte til dem.
Hør her de 5 palæstinensiske fortællinger fra Betlehem, der blev produceret i sommers.

Fanget i fortællingerne er overskriften på en artikel, skrevet af antropolog Ane Marie Nord
Hun refererer til en rapport fra 2013, som viser hvordan kollektive identitetsfortællinger også kaldet narrativer kan medvirke til at skabe forvrængede eller fjendtlige billeder af ’den anden’.
I artiklen skriver hun, at på trods af forskelligheden i religiøs praksis og politiske holdninger blandt både israelere og palæstinensere, kan man iagttage nogle overordnede identitetsfortællinger, der har betydning for konfliktens fastlåshed.

Det skyldes, at de fortællinger, vi fortæller om os selv og andre, har betydning for opfattelsen og fortolkningen af en given situation, og dermed også adfærdsmæssige konsekvenser.
Ane Marie Nord skriver at gennem historier får vi skabt en forståelsesramme for at forklare især kritiske begivenheder, og refererer til antropologen Cheryl Mattingly der udtrykker det således: Storytelling offers one way to make sense of what has happened and this makes stories essential to practice”. Læs hele artiklen her.

Udgivet 24. juli 2014 af Storylab