Kategoriarkiv: Medarbejderinddragelse

Storytelling anvendt i forandringsprocesser

Digital Storylab har kontorer på Aalborg Universitet i København og samarbejder med forskere og studerende. Tre af de studerende; Kristian Garp, Sandra Nielsen og Peter Frandsen, som kommer fra linjen IT, Læring og Design har udarbejdet en analyse og forslag til:
Hvordan Digital Storytelling metoden kan anvendes som metode i virksomheder.

Resultaterne af projektet er et løsningsforslag til hvordan metoden Digital Storytelling kan udvikles og anvendes til kompetenceudvikling i virksomheder, og hvilke kulturelle elementer der skal tilgodeses for at kunne anvende metoden i et globalt perspektiv.
I undersøgelsen har der været inddraget 3 andre virksomheder; Volvo, Telia og Energimidt, som har givet deres input til resultaterne. Kort fortalt drejer det sig om for virksomhederne at videndele ved hjælp af storytelling samt anvende metoden som et medarbejderværktøj til at italesætte udfordringer eller succesoplevelser som sker igennem de forandringsprocesser samt organisationsændringer, virksomheden fordrer.

I deres rapport sætter de rammen for undersøgelsen i denne indledning;
Samfundets kompleksitet har i de seneste mange år været stigende, blandt andet grundet den stadigt eskalerende globalisering. I forhold til den organisatoriske strukturering af virksomheder, bliver de nationale landegrænser stadig mere slørede. Globaliseringen har nemlig bidraget til, at mange firmaer i dag enten har samarbejder med, eller rent organisatorisk strækker sig ud over flere forskellige lande. Dette er blandt andet med til at stille større krav til samarbejdskulturen i virksomheder, både inden for de danske grænser og i en globaliseret kontekst. I den henseende findes der mange forskellige typer af kompetenceudviklings -aktiviteter, og en del af disse tager form af workshops.”

Storytelling Model - Joe Lambert - 7 Stages Storytelling kan anvendes på mange områder, og det er vigtigt for virksomheder først at få defineret hvilke historier, de ønsker og hvad de ønsker at anvende disse medarbejderhistorier til.

For at kunne anvende fortællinger i f.eks forandringsprocesser, er det væsentligt at skelne mellem fortællingernes værdi. Ifølge Lambert eksisterer der flere forskellige typer fortællinger, i form at me-, my-, our-, their- og no-stories.

Forskellen på de forskellige typer er graden af personligt indhold, som er mest fremtrædende i me story og ikke eksisterende i no story. Lambert påpeger, at selvrefleksionen er størst ved me story, og at man derfor bør søge denne type fortælling frem for de andre (ibid., s. 43-46).

Undersøgelsen, som de studerende har udarbejdet peger på, at de 3 firmaer ikke ønsker at lave me og my stories da der kan opstå problematiske aspekter i forbindelse med de videoer der bliver fremstillet og firmaets generelle visioner. Firmaerne ønsker our stories. Det vil sige at ud fra den individuelle medarbejder og hans/hendes historie dannes der i en netværksbaseret process i workshoppen en ´Our Story´som udgør både medarbejdernes historier designet med virksomhedens corporate storytelling.

De 3 studerende har i deres rapport udviklet et model, som kan anvendes i virksomheder som ønsker at anvende digital storytelling i deres interne involvering og teambuilding med medarbejdere, samt til et ledelses-og forandringsværktøj.

Virksomhedsløsning

Kontakt os for at få mere information om modellen samt hvorledes virksomheden kan anvende digital storytelling metoden.

Udgivet 17. marts 2015 af nikoline

Digital Storylab kan med stor glæde sige velkommen til en ny energisk dokumentarist og historiefortæller, Mira Kellerman, som skal være i praktik hen over sommeren.

Mira Kellermann er uddannet journalist og har arbejdet med dokumentar og historiefortælling i både radio- og filmregi.

Mira - Radiodokumentarist

Mira Kellerman har før arbejdet med radiodokumentar hos DR: Hjernevasket og
Kvinde kend din krop

I Digital Storylab skal Mira være med som assistent på vores workshops og hjælpe os med at producere dokumentarvideoer om digital storytelling.

For et halvt år siden så Mira en produktion fra vores samarbejdspartner Storywork, som gjorde hende både rørt og nysgerrig, og siden da har hun haft lyst til at lære metoden digital storytelling at kende.

Se den digitale historie her som inspirerede Mira:

8 trin til digital storytelling

“Historier bringer os sammen, tilskynder os til at forstå verden og skabe empati for hinanden.”

Autentiske historier hjælper os til at kommunikere, og de nye medier samt den visuelle formidling giver os mulighed for at information videregives fra generation til generation og kombineres med den traditionelle mundtlige fortælling.

På intet andet tidspunkt i historien har vi været i stand til at oprette, redigere og dele video på både et personligt og globalt plan. Video og billeder er på nogle områder blevet primære måder at kommunikere på i forhold til traditionelt print. Det er vigtigt at sørge for, at denne formidlingsform bærer de autentiske historier fra hver enkelt person. Dette kan digital storytelling anvendes til.

I nedenstående model er processen for at skabe autentiske digitale historier igennem metoden digital storytelling illustreret:

Kilde: http://www.edudemic.com/2013/05/8-steps-to-great-digital-storytelling/

Denne digitale historier er produceret af Dana Atchley – en stor historiefortæller som formidler familiehistorie igennem gamle smalfilm og voice-over

Udgivet 28. juni 2013 af nikoline