Digital Storytelling med langtidseffekt

Sidste sommer var Digital Storylab en del af et projekt i samarbejde med Vesterbros Billedskole, Vesterbro områdefornyelse og Metrohegnet. Tre 8.klasser fra Vesterbroskolerne Tove Ditlevsens Skole, Oehlenschlægersgades Skole, Vesterbro Ny Skole og Engskolen skulle skabe digitale fortællinger med udgangpunkt i deres drømme, ønsker og hverdag på Vesterbro.

Det hele kulminerede med opsættelse af billeder fra filmen, inklusiv en QR kode på Metrohegnet på Enghave Plads i juni 2014.

Billeder fra metrohegnet på Enghave Plads Digitale historier på Vesterbro

Andre steder i byen bliver kunsten på metrohegnet jævnligt skiftet ud, muligvis pga. grafitti og andre ting der ødelægger den. Forleden dag kom jeg forbi hegnet, og alle billederne hang der stadigvæk, der var grafitti ved siden af og ovenover, men de unges hårde arbejde hang stadig uberørt, klar til at inspirere næste forbipasserende med en smartphone. Det kan man kalde storytelling med langtidseffekt.

Vesterbros graffiti af sie, oskar og lucas from BIlledskolen I Tvillingehallen on Vimeo.

Udgivet 8. maj 2015 af Kommunikationsassistent

Happy #GirlsinICT Day!

I går var jeg til GirlsinICT Day. I DK var det et arrangement på Børsen stablet på benene af Coding Pirates og Microsoft. Girls in ICT er world wide og jeg er vild med initiativet, og vil da for alt i verden gerne gøre en indsats for at få flere kvinder ind i feltet. Især da jeg selv er en af de skæve profiler, forstået på den måde at jeg ikke er den hardcore koder, men heller ikke den med de bløde it-kompetencer, men har ligesom lagt mig midt imellem med at arbejde med IT i forandringsprocesser og teknisk formidling kombineret med digital storytelling. Hvilket der også blev fremhævet i går, at det at arbejde med IT foregår i dag på mange planer i en virksomhed, hvilket unge kvinder måske skal blive mere bevidst om.

Jeg sad i går og tænkte i lange baner om hvis der nu var nogle piger der havde spørgsmål til én, og om hvordan jeg kunne være den gode inspirator, og hvad jeg så ville fremhæve. Hvad er min rejse og min historie; – En folkeskolelærer der ikke kunne finde sin hylde og syntes der var for lidt hands on med teknik i uddannelsen, især efter at havde arbejdet i feltet med autister og it baseret læringsspil og måtte derfor tage en overbygning på IT Universitet. Jeg er fra den generation der ikke har oplevet at teknik gik hånd i hånd med læring i min folkeskole, og en pc kom først ind i mit barndomshjem da jeg gik i niende klasse og havde ikke noget større formål. Jeg valgte først som voksen IT tilgangen til, fordi det var anderledes fra alt det jeg oplevede fra mine vante omgivelser, men kunne se at det havde en unikt effekt på min egen og andres læring af ting, i det jeg lærte begrebet IT didaktisk design at kende. Det kan i manges øre lyde som en lettere kedelig rejse, men har ikke den feeling good historie omkring at være vokset op med en hemmelig robotklub i et kælderlokale der kunne være vendepunktet i mit liv.

Hverdagens forbilleder

Som det tit bliver nævnt i sådanne sammenhænge som i går, -‘hvem er vores rollemodeller’. Jeg syntes at det er vigtigt at have rollemodeller. Men når jeg tænker over det, er det ikke rollemodeller som Ada Lovelace, men mere kvindelige hverdagsforbilleder, som jeg begejstres og motiveres af i mine netværk online. Jeg er vild med fx Geek Girl netværket og jeg kan ikke lige sige hvad det er, men det empower mig selv til at rykke mine egne tekniske grænser, når man sidder alene en hverdagsaften og prøver at lære at kode, kombineret med lysten til at ville lære andre kommende generationer til at lære at kode eller give forståelse for, at der er mere teknik bag det lille ikon på ens smartphone. Så jeg vil da for alt i verden gerne være nogle unge pigers hverdagsforbillede i IT branchen, hvilket jeg kan starte med som digital facilitator og Coding Pirat, så er der jo lagt nogle små digitale ringe i vandet.

Så mit lille opråb er: Troubleshoote dit liv med it, tør stå ved at man arbejder i et loop af trial and error.

For det handler ikke kun at sidde foran en skærm og kode. Det handler om at blive dannet som menneske der kan kombinere IT med kompetencer som kommunikation, designforståelse og forretningsforståelse. Men hvad så skal unge kvinder så finde en iboende IT-kraft i sig selv der kan give fremdrift i ens karrierer. Nej den holder nok ikke men det handler om at få lagt nogle kim til et teknisk mindset allerede fra barnsben af.

Så Danmark få et Computing curriculum nu, det vil klart være til fordel for de unge piger i folkeskolen, for som jeg hørte det i går så vil de unge gerne have et IT fag, hvor der både kodes og arbejdes med teknik i alle dens facetter.

Se mere om Girls in ICT her http://girlsinict.org/

Mia Meldgaard

Udgivet 24. april 2015 af Mia Meldgaard

Storytelling i Japan – Photo Karuta

I sidste uge havde Digital Storylab besøg fra Japan, hvor professor Akiko OGAWADigital Storytelling Japan, delte sine erfaringer med digital storytelling fra afholdelsen af japanske workhops.

I hendes undersøgelser; “Designing Digital Storytelling Workshops for vulnerable people; A collaborative Story-Weaving Model for the ´Pre-story Space´ (PDF)  anvender hun nye metoder til at supplere digital storytelling (Berkeley modellen), og har udfordret præmissen om at: ´
Everyone has a story to tell´.

I Japan er kulturen omkring storytelling en lidt anden, da de ikke på samme måde er vandt til at fortælle om deres personlige liv. Som hun siger, er de opvokset med ordsproget;
´Speech is silver – Silence is gold´, og derfor har det været vigtigt, at sætte fokus på fortælle processen – Hvordan finder man den gode historie, hvis ikke folk ved de har en?

The Pre-Story Space – er en væsentlig del af, hvordan vi skaber den gode historie. I denne del skaber vi idéerne og kreativiteten får lov til at blomstre igennem en række forskellige fortælle øvelser. The Pre- Story Space refererer til et rum, hvor kun små fragmenter af idéer, oplevelser eller ufortalte hændelser  – Story Seeds  – Vi sår de små frø, der skal blive til den store historie.

I Akiko Ogawas arbejde med digital storytelling, har de valgt at bidrage med nogle nye metoder til fortælledelen:

1. Story Seeds – Igennem dialog og spil, får deltagerne mulighed for at fortælle frit fra hjertet i stedet for at gå i gang med manuskriptet med det samme (som man gør i den traditionelle fase). Ved at anvende et række fotos, vælger deltageren et foto, som de skal dele med en anden deltager. Sammen skal de linke historier sammen ved hjælpe af deres to fotos. Ved hjælp af post-it, som de skal sætte på de to fotos, får de mulighed for at udvikle tanker, idéer og struktur for en eller flere fortællinger. Skærmbillede 2015-04-03 kl. 17.17.09

2. Interview Time – Hver deltager får et lille kort, hvor der står et enkelt tema f.eks; ´Smerte´, ´Min bedste oplevelse i livet´,  ´Irritation´. Disse kort kan anvendes af facilitatoren til at spørge ind til fortællinger der måske er gemt eller glemt.

3. Photo Karuta  – I Japan stammer ´Karuta´ fra i gamle dage, hvor det var et traditionelt  kortspil, med en kombination af billedkort samt et digt på et kort, som man satte sammen. Skærmbillede 2015-04-03 kl. 17.17.24I workshoppen tager deltagerne ud i ´marken´ og tager billeder med et engangskamera og skriver små anekdoter eller citater til billederne, for på denne måde at skabe ´Story Sprouts´ – Fortælle spirer.

Japansk StorytellingAkiko ønsker at samle informationer og viden fra Europa igennem det Internationale netværk for Digital Storytelling, og hendes besøg hos Digital Storylab fik en ny idé til at blomstre, hvilket er at lave en dansk/japansk workshop fra Universiteterne og med video konferencer.

 

 

Udgivet 5. april 2015 af nikoline

Storytelling anvendt i forandringsprocesser

Digital Storylab har kontorer på Aalborg Universitet i København og samarbejder med forskere og studerende. Tre af de studerende; Kristian Garp, Sandra Nielsen og Peter Frandsen, som kommer fra linjen IT, Læring og Design har udarbejdet en analyse og forslag til:
Hvordan Digital Storytelling metoden kan anvendes som metode i virksomheder.

Resultaterne af projektet er et løsningsforslag til hvordan metoden Digital Storytelling kan udvikles og anvendes til kompetenceudvikling i virksomheder, og hvilke kulturelle elementer der skal tilgodeses for at kunne anvende metoden i et globalt perspektiv.
I undersøgelsen har der været inddraget 3 andre virksomheder; Volvo, Telia og Energimidt, som har givet deres input til resultaterne. Kort fortalt drejer det sig om for virksomhederne at videndele ved hjælp af storytelling samt anvende metoden som et medarbejderværktøj til at italesætte udfordringer eller succesoplevelser som sker igennem de forandringsprocesser samt organisationsændringer, virksomheden fordrer.

I deres rapport sætter de rammen for undersøgelsen i denne indledning;
Samfundets kompleksitet har i de seneste mange år været stigende, blandt andet grundet den stadigt eskalerende globalisering. I forhold til den organisatoriske strukturering af virksomheder, bliver de nationale landegrænser stadig mere slørede. Globaliseringen har nemlig bidraget til, at mange firmaer i dag enten har samarbejder med, eller rent organisatorisk strækker sig ud over flere forskellige lande. Dette er blandt andet med til at stille større krav til samarbejdskulturen i virksomheder, både inden for de danske grænser og i en globaliseret kontekst. I den henseende findes der mange forskellige typer af kompetenceudviklings -aktiviteter, og en del af disse tager form af workshops.”

Storytelling Model - Joe Lambert - 7 Stages Storytelling kan anvendes på mange områder, og det er vigtigt for virksomheder først at få defineret hvilke historier, de ønsker og hvad de ønsker at anvende disse medarbejderhistorier til.

For at kunne anvende fortællinger i f.eks forandringsprocesser, er det væsentligt at skelne mellem fortællingernes værdi. Ifølge Lambert eksisterer der flere forskellige typer fortællinger, i form at me-, my-, our-, their- og no-stories.

Forskellen på de forskellige typer er graden af personligt indhold, som er mest fremtrædende i me story og ikke eksisterende i no story. Lambert påpeger, at selvrefleksionen er størst ved me story, og at man derfor bør søge denne type fortælling frem for de andre (ibid., s. 43-46).

Undersøgelsen, som de studerende har udarbejdet peger på, at de 3 firmaer ikke ønsker at lave me og my stories da der kan opstå problematiske aspekter i forbindelse med de videoer der bliver fremstillet og firmaets generelle visioner. Firmaerne ønsker our stories. Det vil sige at ud fra den individuelle medarbejder og hans/hendes historie dannes der i en netværksbaseret process i workshoppen en ´Our Story´som udgør både medarbejdernes historier designet med virksomhedens corporate storytelling.

De 3 studerende har i deres rapport udviklet et model, som kan anvendes i virksomheder som ønsker at anvende digital storytelling i deres interne involvering og teambuilding med medarbejdere, samt til et ledelses-og forandringsværktøj.

Virksomhedsløsning

Kontakt os for at få mere information om modellen samt hvorledes virksomheden kan anvende digital storytelling metoden.

Udgivet 17. marts 2015 af Kommunikationsassistent

Silver Stories Konference i Portugal

I maj vil Digital Storylab invitere til konference i Portugal, hvor vi vil præsentere projektet ´Silver Stories´ og hvilke resultater EU partnerskabet har opnået indenfor ældre, IT og digital storytelling.

Silver Stories (2013-2015) er et forskning -og uddannelsespartnerskab mellem 9 organisationer fra 6 forskellige lande.Projektet samler ekspertise i digital storytelling, engagement i lokalsamfundet og træning til at uddanne fagfolk, der arbejder med lokale grupper og ældre.

Silver Stories er et netværk – designet til at forbinde praksis og faglig uddannelse til forskning gennem en række tiltag . Hver partner har et bestemt område af ekspertise og står til at drage fordel af den bredere deltagelse i Silver Stories .

Digital Storylab har været en del af forskningen imens projektet har været under afvikling, og nogle af de områder analysen belyser er, hvad der sker i processen bag digital storytelling gennem en overvejelse og analyse af de historier, der er indsamlet.

Konference

Vores forskningsaktiviteter har til formål at: Adaptere og overføre læringsmetoder samt udvide den kreative praksis på tværs af hele partnerskabet samt at udvide det til to nye lande, og vi har arbejdet på at give erhvervsuddannelserne et nyt fagområde og metode til at integrere i uddannelsen samt at træne nye faggrupper – dvs. undervisere og arbejdstagere i plejesektoren.

Udover dette har projektets mål været at etablere et værktøj for Digital Storytelling til at blive indarbejdet i den igangværende uddannelse af fagfolk i alle partnerlandene.

Forskningen har fokuseret på brugen af ​​digital storytelling hos ældre og at få en klarere forståelse af , hvorfor folk fortæller specifikke historier i forskellige faser af deres liv, samt hvordan metoden kan anvendes hos ældre med alzeimer.

Til sidst har vi undersøgt muligheden for at udvikle en systematisk tilgang til indsamling af digitale historier på tværs af lande.

Læs mere om projektet her, samt se digitale historier fra projektet.http://arts.brighton.ac.uk/projects/silver-stories

Baggrunden for projektet og partnerskabet:
Partnerskabet omfatter organisationer med ekspertise i Digitale Storytelling ( DigiTales,Digital Storylab, Mitra,Trapezium ),samt tilvejebringelse af erhvervsuddannelsen til målrettede fagfolk (University of Brighton, Leiria,Laurea og instituttets Progress), evaluering ( CUCR ) og forskning (University af Brighton,DigiTales ). Alle partnere er blevet udvalgt på baggrund af den kompetence , erfaring og viden som er nødvendig for at udvikle den faglige brug af Digital Storytelling i plejesektoren. Dette suppleres med det langvarige tidligere samarbejde og en succesfuld track record i leveringen af ​​europæiske forskningsprojekter.

 

Udgivet 11. marts 2015 af Storylab

Nye kurser i 2015

Der er nu nye datoer for workshops og kurser hos Digital Storylab i 2015.

1 – dages ‘Snapshoot Story’ workshop

Dato: Tirsdag d.17 Marts 2015, og Fredag d.24 april 2015. 
Dette kursus vil introducere digital storytelling metoden, og du vil anvende iPad, iPhone eller andre tablets og smartphones til at producere en 60 sekunders film.

Facilitatorkursus

Dato: Mandag d.23 Marts – Fredag d.27 Marts
og Mandag d.27 April – Fredag d.1 Maj 2015.

Digital StoryLab tilbyder et certificeringskursus i Digital Storytelling for alle interesserede der selv ønsker at facilitere workshops, rådgive og udbrede metoden Digital Storytelling.

Digital StoryLab har udviklet et skræddersyet program som blandt andet indeholder følgende:

  • Hvordan faciliterer man individuelle og gruppeprocesser
  • Storycirclens forskellige dele – og teori i historiefortællingen
  • Specialisering indenfor et valgt område: f.eks de tekniske aspekter, narrativer, visuelle udtryksformer og distributionen af de digitale historier
  • Strategier for at indføre DS i undervisningssammenhænge for en gruppe og køre det selvstændigt
  • Dybdegående undervisning i film og lydprogrammer, hvor deltageren selv prøver at undervise hinanden.
  • Visuel historiefortælling
  • Copyright regler, formater og online værktøjer
  • Didaktisk læring
  • Kommunikationsstrategier for udbredelsen af historierne

Tid: Alle dage er kl.9.00-14.30
Sted: Frederikskaj 10a, 2450 Kbh SV
Pris: Skriv til os for pris og indhold for kurset.

Facilitatorkursusindhold2014_15 (PDF)

Tilmeld dig ved at sende en mail til info@digitalstorylab.com eller nikoline@digitalstorylab.com eller besøg os på facebook

Workshoppen vil tage udgangspunkt i Berkeley modellen i Digital Storytelling, og du vil få kendskab til hele processen indenfor denne metode.

Udgivet 20. januar 2015 af Storylab

Websummit is one of the largest tech conferences, and Digital StoryLab will sent three broadcast journalists and tech women to cover Websummit conference in Dublin via video, images, twitter and blog posts.
Digital StoryLab is looking forward to hear about:

  • Marketing for Next-generation consumers: Erik Johnson (FB/Instagram)
  • CrowdFunded: The Future for Movie Making
  • New media, new narrative: Ezra Cooperstein
  • The Future of Media: David Carr (The New York Times), Jim Bankoff (Vox Media) Henry Blodgett (Business Insider)
  • From 2 to 50,000 Google the story of Growth: Urs Holzle (Google) Murad Ahmed (Financial Times)

Websummit konference

The other participants and presenters, we’re going to meet are for example: marketing and content specialist Rob Newlan from Facebook, David Rowan from Wired and of course Bono from U2 who are in the Musician Elevation Partners.
Follow us on our facebook page and twitter about the conference content and experiences and networking.
On the right you can follow the conference live on the first day.

 

 

Fængselshistorier

Café Exit tilbyder indsatte og ex-indsatte fra fængsler i hele Danmark hjælp til at komme igang igen. Deres motto er: “Fra indsat til værdsat”, og Digital Storylab har i de sidste 2 uger været på besøg i deres café på Vesterbro, og arbejdet med 4 indsatte og ex-indsatte samt deres historier.

De 4 deltagere var med i hele forløbet og producerede selv deres digitale historier.
Forløbet var en rigtig god oplevelse for os, da Digital Storylab ønsker at tilbyde flere indsatte i fængslerne samme forløb, hvor de kan lære at skrive et personligt manuskript om deres liv, IT kundskaber i form af filmredigering og arbejdet med billeder, lyd og video, og udover dette  får de tid til at reflektere over deres egne historier og livet i medgang og modgang i en tryg og kreativ proces.

Nogle af de 4 deltagere, vi har haft i Café Exit var fra ´Fangekoret´, så den musikalske kreativitet kom til udtryk i workshoppen, og mange af dem anvendte musik, som de selv har produceret.

Workshop på Café ExitCafé Exit

Tak til Martin, Armando, Lars og Malik for jeres historier, samt Louise Adrian og Café Exit for at gøre det muligt at afholde workshoppen hos Café Exit. Se billeder på vores facebook.

Se alle de rigtige gode personlige historier her.

 

Udgivet 7. september 2014 af Storylab

Hvad siger vores kursister?

Hen over sommeren har vi haft vores 5 dages facilitatorkursus, hvor kursisterne er blevet uddannet i digital storytelling metoden.

Der var mange forskellige deltagere, som havde vidt forskellige baggrunde herunder byplanlæggere i kommunen, journalister, kunstnere, projektledere samt forskere.
Du kan se deres erfaringer og vurderinger af kurset her:

Journalist og Publikumsudvikler

Videnskabelig assistent på Aalborg Universitet

Byplanlægning og borgerinddragelse

Udgivet 22. august 2014 af Storylab

Fortællinger fra civile palæstinensere

Palæstina har mediernes opmærksomhed lige nu, og vi får hver dag mange forskellige meninger, nyheder og historier fra begge sider af Israel-Palæstina konflikten. Det som sker lige nu i Palæstina er umenneskeligt, og bør stoppes. Mere end 600 mennesker, herunder næsten 100 børn er blevet slået ihjel i Gazastriben og hver aften sidder palæstinenserne, og beder til at de vil overleve endnu en nat.

Konflikten vil ikke blive løst foreløbig, men det er vigtigt at få hørt de civile, og deres meninger om konflikten. De er bange.
Fortællingerne vi fik fra de Palæstinensiske løbere i sommers, viser dog, at der er mange som kæmper, som holder modet oppe, og stadig håber på at frigøre sig fra Israel. Det er vigtigt, at høre disse stemmer fra begge sider af konflikten, at lade de civile få mulighed for at udtrykke sig, og lytte til dem.
Hør her de 5 palæstinensiske fortællinger fra Betlehem, der blev produceret i sommers.

Fanget i fortællingerne er overskriften på en artikel, skrevet af antropolog Ane Marie Nord
Hun refererer til en rapport fra 2013, som viser hvordan kollektive identitetsfortællinger også kaldet narrativer kan medvirke til at skabe forvrængede eller fjendtlige billeder af ’den anden’.
I artiklen skriver hun, at på trods af forskelligheden i religiøs praksis og politiske holdninger blandt både israelere og palæstinensere, kan man iagttage nogle overordnede identitetsfortællinger, der har betydning for konfliktens fastlåshed.

Det skyldes, at de fortællinger, vi fortæller om os selv og andre, har betydning for opfattelsen og fortolkningen af en given situation, og dermed også adfærdsmæssige konsekvenser.
Ane Marie Nord skriver at gennem historier får vi skabt en forståelsesramme for at forklare især kritiske begivenheder, og refererer til antropologen Cheryl Mattingly der udtrykker det således: Storytelling offers one way to make sense of what has happened and this makes stories essential to practice”. Læs hele artiklen her.

Udgivet 24. juli 2014 af Storylab

Medborgerskab i Valby

“Vores Valby – Din Fortælling”
I Valby er der mange historier om steder, bygninger, mennesker, minder og kultur og meget meget mere – Det er borgerne og dem som arbejder i Valby, der kan fortælle disse historier – de autentiske historier som er vigtige at bevare og lytte til.Valby Fortællinger

I lørdags i Spinderiet, kunne borgere komme forbi og dele en historie enten foran videokameraet, via en stemmeoptager eller skrive et postkort til Valby. Både børn, unge, voksne og ældre kom forbi, og satte et hjerte på deres yndlingssted på kortet over Valby, og deltog i en god dialog med hinanden.

Alle der byttede en historie fik samtidig en kage, som var sponsoreret af Kvickly i Spinderiet. Digital Storytelling dagen er sponsoreret af Spinderiet.

Udgivet 13. juli 2014 af Kommunikationsassistent

Praktikant

Velkommen til Ditte Evald

Digital Storylabs nyeste praktikant og freelancer er Ditte Madvig Evald, der med en uddannelse i både Litteraturvidenskab og Moderne kultur og kulturformidling er klædt godt på til at finde de gode historier.

Ditte har arbejdet med radio og film i mange år, blandt andet for Universitetsradioens filmprogram Nosferatu, hvor hun har været redaktør, og vi glæder os til at få del af hendes tekniske og fortællemæssige kompetencer.

I de senere år har sociale medier fyldt meget i Dittes liv, både privat og professionelt hos Sustain Festival Copenhagen. Det er vigtigt for hende at være med til at skabe historier og relationer mellem mennesker og hendes fokus er på de positive historier, der kan vække følelser, og skabe forandringer.

Der banker et iværksætterhjerte, der gør hende en god sparringspartner i forhold til forretningsudvikling og hun ser muligheder og huller, der kan fyldes med god digital storytelling.

Ditte glæder sig til at være en del af Digital Storytelling teamet og være med til at give en stemme og empowerment til de mange, der har en historie at fortælle.

Dittes første projekt hos Digital Storylab er et event i Valby, der hedder ´Vores Valby – Min Fortælling´, som er sponsoreret af Spinderiet i Valby.

Ditte har på det seneste facilitatorkursus, produceret sin egen digitale historie:

Udgivet 11. juli 2014 af Storylab

Right to Movement

Hvert skridt danner en kvindes historie

Når en palæstinensisk kvinde løber maraton, skriver hun historie.

I dette års Palæstina Maraton gav Digital StoryLab sit besyv med, da labet bidrog til, at fem løbere kunne fortælle deres historie om, hvad det betyder for dem at løbe på Vestbredden ­ både som mand og kvinde.

På trods af israelske checkpoints og stærke konservative kræfter på Vestbredden fandt Palæstina Maraton sted i april for andet år i træk. Og for andet år i træk var der tæt på 40 procent kvindelige løbere.


Se alle film her

Løbet, som bliver organiseret af den danske organisation Right to Movement, giver med sine forskellige distancer mulighed for bred deltagelse, og på to år er løbebevægelsen på Vestbredden gradvist vokset til et helårs løbefællesskab med løbegrupper på tværs af de palæstinensiske selvstyrerområder.

Digital StoryLab, som arbejder til daglig med en deltager­orienteret formidlingsmetode kaldet ”digital storytelling”, producerede i forbindelse med årets maraton fem kortfilm med støtte fra
den danske organisation, KVINFO. De fem film stiller skarpt på den personlige historie forbundet med at deltage i løbet ved at fem kvinder og en mand i hver deres film deler deres løbe­historie og syn på kvinders bevægelsesfrihed på Vestbredden.

Oplev førsteårsløberen Leena Elias fortælle om, hvordan hun overrasket så de mange tørklædeklædte kvinder deltage i maratonet, og de to unge piger, Nadine Abu­Rmeileh og Ruba
Zughayar, hvis begejstring og motivation for løbet ikke er til at tage fejl af. De unge kvinder fortæller både med begejstring og beslutsomhed. Det er nemlig ofte en udfordring for dem at
løbe på gaden, da religiøse og patriarkalske normer præger deres samfund og betyder, at det
ikke er hverdagskost at se en kvinde i løbetights og med løst hår løbe afsted.

Signalværdien af løbet betyder også meget for de fem løbere i filmene. Hostelejeren Daniel Aqleh fortæller, hvordan han sidste år deltog i løbet blot for at sende et signal til omverden om,
hvor stærkt begrænset palæstinensernes bevægelsesfrihed er. Løbe­entusiasterne, Rawan og
Dana Bannoura, brænder også for at styrke palæstinensernes bevægelsesfrihed og ser løbet som en mulighed for dette. De har blandt andet af denne årsag engageret sig i det frivillige arbejde forbundet med organiseringen af maratonet.

Som stemmerne i de fem film fortæller, er spørgsmålet om kvindens trivsel ved at færdes i det
offentlige rum på lige fod med manden blevet et spørgsmål, som den palæstinensiske befolkning nu må forholde sig til. Den store interesse for løbefællesskaberne, løbet og den bemærkelsesværdige store procentdel af kvindelige deltagere, tyder på at løbet bidrager til en
større accept af kvinden som løber i det offentlige rum på lige fod med manden.

På den måde prikker løbebevægelsen ikke bare til store politiske spørgsmål om palæstinensisk bevægelsesfrihed, men også til de rigide normer på Vestbredden, som begrænser
palæstinensiske kvinders og pigers deltagelse i det offentlige rum.

Se alle filmene

Skrevet af Anne Herholdt

Udgivet 19. maj 2014 af nikoline

Digital Storylab kan med stor glæde sige velkommen til en ny energisk dokumentarist og historiefortæller, Mira Kellerman, som skal være i praktik hen over sommeren.

Mira Kellermann er uddannet journalist og har arbejdet med dokumentar og historiefortælling i både radio- og filmregi.

Mira - Radiodokumentarist

Mira Kellerman har før arbejdet med radiodokumentar hos DR: Hjernevasket og
Kvinde kend din krop

I Digital Storylab skal Mira være med som assistent på vores workshops og hjælpe os med at producere dokumentarvideoer om digital storytelling.

For et halvt år siden så Mira en produktion fra vores samarbejdspartner Storywork, som gjorde hende både rørt og nysgerrig, og siden da har hun haft lyst til at lære metoden digital storytelling at kende.

Se den digitale historie her som inspirerede Mira:

Værdien af personlige historier

Historier Hjælp os til at overleve
Hvorfor har vi brug for personlige historier? Hvad er værdien af digital storytelling?

I nutidens informationsoverload og 24 timers online tilstedeværelse på de sociale medier og et automatisk resultat af livet i den digitale tidsalder er vores behov for at fortælle historier. Historier er mere end bare gode for os – de er afgørende for overlevelse. Vores liv er integreret i et netværk af historier.

Historier tillader os at tage et uddrag af vores liv og sætte det sammen på måder, der gør det muligt for os at lære og huske nye ting.
De giver fællesskabet sammenhæng og vores liv mening. Historier er med til at skabe orden i
det kaos vi ofte er midtpunkt i. De hjælper hver enkelt af os til at skabe en følelse af personlig identitet

i forhold til vores samfund og den verden, vi lever under.

Kort sagt er historier sammensat med de digitale medier med til at hjælpe os igennem den transformation, som vi ofte gennemgår i livet.

Udgivet 21. april 2014 af Storylab

Running Stories

´Right to Movement` – historier fra Palæstina

“We run to tell a different story”Right to Movement

I næste uge drager Digital Storylab til Palæstina og Jordan for at dokumentere og få fortalt nogle af de kvindelige løbehistorier fra Palæstinas Maraton 2014 i Betlehem.

For os er det er vigtigt, at få kvindernes historier, fordi palæstinensiske kvinder har svært ved at få lov til at dyrke løb generelt i landet, og disse løbehistorier kan være med til at give kvinderne en stemme, og ikke mindst fortælle nogle af de mere positive historier end konflikter og krig.Running Stories

Videoportrætterne der skal findes og optages i Betlehem, er i samarbejde med organisationen ´Right to Movement´, som afholder maratonløbet og etablerer løbeklubber i Mellemøsten.
Marathon Story

Efter besøget i Palæstina og deltagelse i Maratonløbet, tager vi til Jordan på et partner identifikationsbesøg, blandt andet til The Royal Film Commision, hvor målet er, at finde nogle organisationer eller virksomheder der ønsker at indgå i et større projekt, vis mål er at skabe et netværk af digital storytelling centre i Mellemøsten og Danmark.

Det er Kvinfo, som har bevilliget penge til projektet. Kvinfo er et videnscenter og et forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed.

Udgivet 2. april 2014 af Storylab

Konference i Helsinki

Internationalt samarbejde om workshops for ældre.
Vi er netop kommet hjem fra fem indholdsrige konferencedage i Finland, hvor vi har mødtes med vores samarbejdspartnere i Eu-projektet “Silverstories”.

Over det næste år vil vi til sammen afholde 40 workshops for ældre og handikappede, som skal lære at producere deres egne videofortællinger.

Workshops’ne vil være finansieret af EU, og vores kollegaer i Slovenien, som allerede har afholdt de første workshops, beretter om meget tilfredse kursister, der bl.a. oplever helt nye muligheder for at kommunikere deres erfaringer og livsfortællinger til deres børn og børnebørn.
Konference Silverstories
Konferencen har givet os inspiration til de workshops, vi kommer til at afholde i den nærmeste fremtid, og vi glæder os til arbejdet med, at introducere ældre og handikappede til, at IT også kan bruges til at fortælle spændende og betydningsfulde historier fra deres liv.
IMG_7079

Udgivet 6. marts 2014 af Kommunikationsassistent

Workshop i Finland – Silverstories

Projeketet hedder ‘Silverstories’ og det første kick-off møde er blevet afholdt på University of Brighton.
Silverstories er et vidensdelingsprojekt, vis formål er, at de forskellige partnere på tværs af landegrænser og fagområder indenfor metoden digital storytelling lærer af hinandens metoder, strategiprocesser samt mediekompetencer.
Udgangspunktet er hvordan digital storytelling kan integreres og anvendes i social-og sundhedsvæsnet, på hospitaler, plejehjem samt i alternative behandlinger, udover dette vil der også være fokus på ældre og IT.
I slutningen af februar drager to undervisere fra Storylab afsted til Finland for at lære af de finske projekter samt deres facilitatorer.
I Finland er det Laurea – (University of Applied Sciences ), der står for at formidle viden til resten af partnerne i EU.
Her håber vi på, at få ny viden indenfor arbejdet med digitale medier, storytelling med demente og deres pårørende.
Udover dette skal vi besøge et tv studie. I Finland kører de med et koncept der hedder: ‘Care TV’.
Dette er et interaktivt tv-system, hvorigennem vejledning og støtte indenfor sundshedstjenesten er givet til ældre igennem forskellige deltagerorienterede programmer til at forbedre og fremme kapaciteten til ældre mennesker, der bor hjemme.
CaringTV består i at forbedre sikkerheden i hjemmet samt give de ældre kompetencer til fremtidens virtuelle klinik, samt øge mulighederne for at deltage i social interaktion, og bestræbelserne på at skabe trivsel for plejemodtagere.
Baggrunden for den interaktive tv kanal kommer af, at de ældre gerne vil vide noget om deres egen sygdom, og hvordan de selv kan forbedre deres livskvalitet.

Deres favorit programmer er konsultationssession, hvor de kan interagere med lægerne og andre eksperter. Undersøgelser fra Lauera Universitetet viser, at de kan lide at deltage i tv kanalens morgen fitnesscentre, de ønsker at have rådgivning og madlavningsprogrammer designet specielt til dem.

De kan lide at se tilbage på deres liv og oplevelser, hvilket de kan med Care TV , der også giver dem mulighed for at streame deres digitale historier.

Læs mere om hvordan Care TV deler digital storytelling projekter.

Silverstories projektet vil løbende blive beskrevet her på sitet, og vores rolle i Danmark er at afholde et par workshop i DK med besøg fra de rumænske deltagere samt afholde et stormøde i København med alle partnerne i EU.

Udover dette går vi ind i en mere forskningsorienteret opgave, der drejer sig om at udvikle en fælles guidebog til workshopafholdelse indenfor Digital Storytelling i Sundhedsvæsnet, som kan anvendes af alle partnere i projektet, samt eksterne kunder.

Udgivet 17. februar 2014 af Storylab

Ny hjemmeside

Vi er igang med en større strategi -og udviklingsproces, og i denne proces vil websitet blive redesignet samt få en ny informationsarkitektur, som gør det lettere at finde informationer om vores ydelser såsom workshops, foredrag, konferencer, 

Der kan være nogle ustabile perioder her på websitet i den næste uge, men I er velkommen til at kontakte os på mail: info@genau.dk/digitalstorylab eller besøg vores facebook side.

Webbureaet Genau er de dygtige designere bag det nye site, og vi glæder os meget til at præsentere den nye hjemmeside her i december.

Udgivet 27. november 2013 af nikoline