Kategoriarkiv: Research Communication

Nordisk Kulturfond

Nordisk Kulturfond

Nordisk Kulturfond har støttet Digital Storylab til en tur til Island, hvor vi skal møde Joe Lambert som er en af grundlæggerne af Digital Storytelling. Vi skal mødes med partnere fra Reykjavik Akademia, og idéudvikle på et nyt projekt kaldet; ´Stories from the North`hvor visionen er, at udføre et nordisk kulturprojekt med Norge, Færøerne, Island samt DK hvor der skal etableres StoryLabs i Norden, så folk kan komme og fortælle stedbaserede historier fra deres omegn.

Baggrunden for projektet:

En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet bryder med forestillingen om de selvcentrerede unge. Deltagelse i fællesskaber er et succeskriterium for et vellykket ungdomsliv, og selvom de sociale medier fylder meget i de unges hverdag, er det fysiske møde stadig helt centralt for fællesskaberne. For at få det nordiske fællesskab tættere ind på livet blandt de unge – ønsker dette projekt at fremme det nordiske fællesskab ved at unge deler egne historier på tværs at norden.

Formålet er at designe og implementere den demokratiske metode Digital Storytelling som et åbent kulturtilbud for unge og voksne og et redskab til borgerinddragelse og kulturbevaring i Danmark, Norge, Island og Færøerne.

Vi tager til Island i starten af April. Se vores sidste besøg på Island – her fortæller en af forskerne fra Reykjavik Akademia, hvad hun kan bruge Digital Storytelling til.

Udgivet 8. marts 2017 af Storylab

Happy #GirlsinICT Day!

I går var jeg til GirlsinICT Day. I DK var det et arrangement på Børsen stablet på benene af Coding Pirates og Microsoft. Girls in ICT er world wide og jeg er vild med initiativet, og vil da for alt i verden gerne gøre en indsats for at få flere kvinder ind i feltet. Især da jeg selv er en af de skæve profiler, forstået på den måde at jeg ikke er den hardcore koder, men heller ikke den med de bløde it-kompetencer, men har ligesom lagt mig midt imellem med at arbejde med IT i forandringsprocesser og teknisk formidling kombineret med digital storytelling. Hvilket der også blev fremhævet i går, at det at arbejde med IT foregår i dag på mange planer i en virksomhed, hvilket unge kvinder måske skal blive mere bevidst om.

Jeg sad i går og tænkte i lange baner om hvis der nu var nogle piger der havde spørgsmål til én, og om hvordan jeg kunne være den gode inspirator, og hvad jeg så ville fremhæve. Hvad er min rejse og min historie; – En folkeskolelærer der ikke kunne finde sin hylde og syntes der var for lidt hands on med teknik i uddannelsen, især efter at havde arbejdet i feltet med autister og it baseret læringsspil og måtte derfor tage en overbygning på IT Universitet. Jeg er fra den generation der ikke har oplevet at teknik gik hånd i hånd med læring i min folkeskole, og en pc kom først ind i mit barndomshjem da jeg gik i niende klasse og havde ikke noget større formål. Jeg valgte først som voksen IT tilgangen til, fordi det var anderledes fra alt det jeg oplevede fra mine vante omgivelser, men kunne se at det havde en unikt effekt på min egen og andres læring af ting, i det jeg lærte begrebet IT didaktisk design at kende. Det kan i manges øre lyde som en lettere kedelig rejse, men har ikke den feeling good historie omkring at være vokset op med en hemmelig robotklub i et kælderlokale der kunne være vendepunktet i mit liv.

Hverdagens forbilleder

Som det tit bliver nævnt i sådanne sammenhænge som i går, -‘hvem er vores rollemodeller’. Jeg syntes at det er vigtigt at have rollemodeller. Men når jeg tænker over det, er det ikke rollemodeller som Ada Lovelace, men mere kvindelige hverdagsforbilleder, som jeg begejstres og motiveres af i mine netværk online. Jeg er vild med fx Geek Girl netværket og jeg kan ikke lige sige hvad det er, men det empower mig selv til at rykke mine egne tekniske grænser, når man sidder alene en hverdagsaften og prøver at lære at kode, kombineret med lysten til at ville lære andre kommende generationer til at lære at kode eller give forståelse for, at der er mere teknik bag det lille ikon på ens smartphone. Så jeg vil da for alt i verden gerne være nogle unge pigers hverdagsforbillede i IT branchen, hvilket jeg kan starte med som digital facilitator og Coding Pirat, så er der jo lagt nogle små digitale ringe i vandet.

Så mit lille opråb er: Troubleshoote dit liv med it, tør stå ved at man arbejder i et loop af trial and error.

For det handler ikke kun at sidde foran en skærm og kode. Det handler om at blive dannet som menneske der kan kombinere IT med kompetencer som kommunikation, designforståelse og forretningsforståelse. Men hvad så skal unge kvinder så finde en iboende IT-kraft i sig selv der kan give fremdrift i ens karrierer. Nej den holder nok ikke men det handler om at få lagt nogle kim til et teknisk mindset allerede fra barnsben af.

Så Danmark få et Computing curriculum nu, det vil klart være til fordel for de unge piger i folkeskolen, for som jeg hørte det i går så vil de unge gerne have et IT fag, hvor der både kodes og arbejdes med teknik i alle dens facetter.

Se mere om Girls in ICT her http://girlsinict.org/

Mia Meldgaard

Udgivet 24. april 2015 af nikoline

Silver Stories Konference i Portugal

I maj vil Digital Storylab invitere til konference i Portugal, hvor vi vil præsentere projektet ´Silver Stories´ og hvilke resultater EU partnerskabet har opnået indenfor ældre, IT og digital storytelling.

Silver Stories (2013-2015) er et forskning -og uddannelsespartnerskab mellem 9 organisationer fra 6 forskellige lande.Projektet samler ekspertise i digital storytelling, engagement i lokalsamfundet og træning til at uddanne fagfolk, der arbejder med lokale grupper og ældre.

Silver Stories er et netværk – designet til at forbinde praksis og faglig uddannelse til forskning gennem en række tiltag . Hver partner har et bestemt område af ekspertise og står til at drage fordel af den bredere deltagelse i Silver Stories .

Digital Storylab har været en del af forskningen imens projektet har været under afvikling, og nogle af de områder analysen belyser er, hvad der sker i processen bag digital storytelling gennem en overvejelse og analyse af de historier, der er indsamlet.

Konference

Vores forskningsaktiviteter har til formål at: Adaptere og overføre læringsmetoder samt udvide den kreative praksis på tværs af hele partnerskabet samt at udvide det til to nye lande, og vi har arbejdet på at give erhvervsuddannelserne et nyt fagområde og metode til at integrere i uddannelsen samt at træne nye faggrupper – dvs. undervisere og arbejdstagere i plejesektoren.

Udover dette har projektets mål været at etablere et værktøj for Digital Storytelling til at blive indarbejdet i den igangværende uddannelse af fagfolk i alle partnerlandene.

Forskningen har fokuseret på brugen af ​​digital storytelling hos ældre og at få en klarere forståelse af , hvorfor folk fortæller specifikke historier i forskellige faser af deres liv, samt hvordan metoden kan anvendes hos ældre med alzeimer.

Til sidst har vi undersøgt muligheden for at udvikle en systematisk tilgang til indsamling af digitale historier på tværs af lande.

Læs mere om projektet her, samt se digitale historier fra projektet.http://arts.brighton.ac.uk/projects/silver-stories

Baggrunden for projektet og partnerskabet:
Partnerskabet omfatter organisationer med ekspertise i Digitale Storytelling ( DigiTales,Digital Storylab, Mitra,Trapezium ),samt tilvejebringelse af erhvervsuddannelsen til målrettede fagfolk (University of Brighton, Leiria,Laurea og instituttets Progress), evaluering ( CUCR ) og forskning (University af Brighton,DigiTales ). Alle partnere er blevet udvalgt på baggrund af den kompetence , erfaring og viden som er nødvendig for at udvikle den faglige brug af Digital Storytelling i plejesektoren. Dette suppleres med det langvarige tidligere samarbejde og en succesfuld track record i leveringen af ​​europæiske forskningsprojekter.

 

Udgivet 11. marts 2015 af Storylab

Websummit is one of the largest tech conferences, and Digital StoryLab will sent three broadcast journalists and tech women to cover Websummit conference in Dublin via video, images, twitter and blog posts.
Digital StoryLab is looking forward to hear about:

  • Marketing for Next-generation consumers: Erik Johnson (FB/Instagram)
  • CrowdFunded: The Future for Movie Making
  • New media, new narrative: Ezra Cooperstein
  • The Future of Media: David Carr (The New York Times), Jim Bankoff (Vox Media) Henry Blodgett (Business Insider)
  • From 2 to 50,000 Google the story of Growth: Urs Holzle (Google) Murad Ahmed (Financial Times)

Websummit konference

The other participants and presenters, we’re going to meet are for example: marketing and content specialist Rob Newlan from Facebook, David Rowan from Wired and of course Bono from U2 who are in the Musician Elevation Partners.
Follow us on our facebook page and twitter about the conference content and experiences and networking.
On the right you can follow the conference live on the first day.

 

 

Når fortællinger mødes

Ligesom foråret brød ud i København, var vi så heldige at kunne byde velkommen til 10 veloplagte kursister fra hele Europa.
Vores gæster var inviteret til at deltage i projektet ”My family on Skype”, et projekt finansieret af EU gennnem Grundtvigprogrammet.

Grundtvigprogrammet støtter bl.a. kulturelle initiativer, der kommer til gavn for folkelig oplysning og medborgerskab, og vi havde med ”My family on Skype” valgt at sætte fokus på, hvad det gør ved vores opfattelse af nærhed, distance, tilhørsforhold og identitet, at vi gennem Skype, kan ”mødes” med vores familie i deres dagligstue, mens vi selv sidder på den anden side af jorden.

Vi underviste vores gæster i Digital Storytellings fundamentale grundprincipper, og gav dem værktøjer til at finde fortællinger frem, der kunne udtrykke, hvordan de selv oplever at være løsrevet fra deres familie på rejser og længerevarende ophold i udlandet.

Det er fantastisk, når man får 10 entusiastiske mennesker ind ad døren, som bare gerne vil lære og udvikle sig med nye måder at kommunikere på. Dagene bestod af intenst og koncentreret arbejde i dagtimerne, men selvfølgelig også af udflugter, spændende samtaler og god mad om aftenen.Digital storytelling workshop i København

Det er altid et rørende øjeblik, når vores kursister i slutningen af en workshop skal dele deres digitale fortællinger med hinanden. En lang uges hårdt arbejde og, for de fleste, mange eksistentielle og dybe overvejelser, skal præsenteres på 2-3 min. Det er ikke unormalt, at der af og til bliver fældet en tåre, for det er jo ofte, når vi tør dele noget sårbart med hinanden, at vi mærker os selv.

Som én af kursisterne sagde:
”Jeg er ikke så glad for at tale om mig selv. Jeg vil egentlig ikke sige så meget om min film. Den siger alt om, hvem jeg er”.

Tekst og foto: Sarah Warny

Udgivet 13. maj 2013 af nikoline